News·July 25, 2026·2 min read

Politiet vil hædre borgere efter skudepisode i Nørresundby – BeredskabsInfo

Politiet vil hædre borgere efter skudepisode i Nørresundby – BeredskabsInfo

Nordjyllands Politi vil officielt anerkende en række borgere, som udviste stort mod og hjælpsomhed under den alvorlige skudepisode i Nørresundby i sidste uge. Ifølge politiet gjorde borgernes indsats en afgørende forskel i de kaotiske minutter efter hændelsen.

Nordjyllands Politi har under efterforskningen af den alvorlige skudepisode fået et stadig klarere billede af de mange borgere, som trådte til for at hjælpe, mens situationen stadig var uafklaret.

“Der tegner sig et klart billede af adskillige modige og meget hjælpsomme borgere,” siger chefpolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen.

Politiet ønsker derfor allerede nu at rette en offentlig tak til de mange mennesker, som bistod både ofre, politiet og redningsberedskabet. På et senere tidspunkt vil de involverede borgere også blive anerkendt officielt, enten samlet eller enkeltvis.

Chefpolitiinspektøren understreger samtidig, at efterforskningen fortsat er i fuld gang, og at politiet derfor fortsat ikke kan kommentere sagens nærmere omstændigheder eller gerningsmandens motiv.

Ifølge politiet reagerede adskillige borgere hurtigt, da de opdagede brand på gerningsstedet.

“Vi kan konstatere, at adskillige borgere, som befinder sig i området, haster frem til stedet, da de kan se, at der er brand. De vil gerne hjælpe med at slukke ilden, ligesom de også giver offeret førstehjælp. Det er en imponerende og uselvisk indsats,” siger chefpolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen.

To borgere hjalp desuden den sårede politibetjent, så vedkommende hurtigt kunne komme under lægebehandling. Samtidig kom mange andre til stedet for at tilbyde deres hjælp, hvor der var behov for den.

Politiet oplyser, at efterforskerne endnu ikke har det fulde overblik over alle de konkrete handlinger, men at det allerede står klart, at mange mennesker bidrog med både store og små indsatser i den vanskelige situation.

Nordjyllands Politi vil på et senere tidspunkt tage kontakt til de borgere, som ydede en særlig indsats, for at anerkende dem officielt.

Det er endnu ikke besluttet, om hæderen skal ske ved et fælles arrangement eller individuelt, men ifølge politiet er det vigtigt at markere den forskel, som borgerne gjorde under de dramatiske begivenheder.

Politiet minder samtidig om, at voldsomme oplevelser kan sætte spor, også hos mennesker, som ikke selv var direkte involveret.

Borgere, der efterfølgende oplever psykiske reaktioner, opfordres derfor til at kontakte enten politiet eller Offerrådgivningen for at få støtte. Politiet understreger, at det også gælder personer, som blot overværede hændelsen eller på anden måde er blevet påvirket af begivenhederne.

I denne uge havde Nordjyllands Politi besøg af to modige nordjyder, 23-årige Christinna og 24-årige Melanie. Årsagen var, at de to unge kvinder den 24. januar 2020 omkring klokken 03.00 befandt sig midt i vintermørket på Vestre Havnepromenade inde i Aalborg. Her opdagede de en nødlidende mand, der plaskede rundt i Limfjordens iskolde vand.

Skal politiet have strømpistoler som et supplerende magtmiddel? Det spørgsmål skal et nyt pilotprojekt give svar på. Tre udvalgte politikredse skal i løbet af de næste par år teste, om strømpistoler fremadrettet skal kunne bruges af politiet i særlige tilfælde og dermed indgå blandt politiets magtmidler.

En 23-årig mand fra Aalborg er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det skete, efter at politiet var blevet tilkaldt, fordi den 23-årige tirsdag ringede 112 og truede med at slå den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen ihjel, hvis der ikke blev sendt en ambulance. Da politiet havde lokaliseret manden, slog han endvidere en politibetjent i hovedet med knyttet hånd.

Copyright © 2025 · BeredskabsInfo