Muslingeskrab i blandt andet Isefjord lakker mod enden. Naturfredningsfolk er skuffede over, at enden først er om otte år | Indland | DR

Muslingeskrab i blandt andet Isefjord lakker mod enden. Naturfredningsfolk er skuffede over, at enden først er om otte år | Indland | DR

Senest i 2034 er det slut med muslingeskrab i Isefjord. Altså den form for fiskeri, hvor man trækker fangstredskaber hen over havbunden.

Muslingeskrab er en af de fiskerimetoder, der har den største fysiske påvirkning af havbunden, og med et politisk flertal i ryggen har Miljøministeriet i en bekendtgørelse slået fast, at metoden skal udfases i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord.

Men det skal gå meget hurtigere med at få lukket og slukket for muslingeskrab i Isefjord i Nordvestsjælland, mener næstformand i Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred Ole Gunni Busck.

• Ellers går der alt for lang tid, før det muslingeskrab, som ødelægger fjordens vandmiljø, holder op, siger han.

Men hvad med dem, der lever af det, og siger, at der skal tages hensyn til deres erhverv?

• Man kan da ikke leve af noget, hvor man så samtidig smadrer en del af naturen og i øvrigt livet for en række fiskere og alle mulige andre, som har gavn af en god økologisk tilstand i fjordene. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at nogle enkelte erhvervsdrivende skal have så stor en betydning for alle mulige andre, foruden altså naturen som sådan, siger Ole Gunni Busck.

Stiig Markager, der er professor i havmiljø på Aarhus Universitet, er ligeledes stærkt kritisk over for muslingeskrab. Han peger på, at fangstmetoden er skadeligt for ålegræsset, som er hjemsted for dyreliv og fungerer som opvækstområde for fiskeyngel.

• Når man trækker en muslingeskraber på et halvt ton med net og muslinger henover bunden, så river man alt ålegræsset op, siger han.

Ålegræs er helt afgørende for at få et sundt økosystem tilbage i Isefjord, understreger Stiig Markager. Og så er der også en anden bivirkning ved muslingeskrab, for når man skraber, hvirvler man bundslam op.

• Slammet indeholder en masse næringsstoffer, som så bliver genaktiveret og giver en ny algevækst. Dermed får vi fedtemøg, iltsvind og alle de negative effekter af det, siger professoren.

Og konsekvenserne for vandmiljøet er store, især i en lukket fjord som Isefjord, konkluderer Stiig Markager.

• Så vil vi fortsat se et ødelagt økosystem, hvor der ikke er noget ålegræs, men fedtemøg, og hvor vandet er uklart.

Næstformand i Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred, Ole Gunni Busck, mener, at ophøret med muslingeskrab bør ske nu, hvor der alligevel er indsatser i gang for at forbedre vandmiljøet i fjorden.

• Vi så det gerne ske her og nu, hvor vi samtidig er i gang med den grønne trepart med alle mulige initiativer overfor landbruget for at få dem til at stoppe med kvælstofudledningen til fjorden, siger han.

Også Stiig Markager henviser til sammenhængen mellem stop for muslingeskrab og kravene til landbruget. For jo længere muslingeskrabet foregår, jo mere skader det vandmiljøet i Isefjord.

• For at reparere på det, skal vi reducere udledningerne af kvælstof fra landbruget. Så jo dårligere fjorden har det, jo mere skal vi reducere udledningerne af kvælstof fra land, påpeger han.

Miljøminister, Maria Reumert Gjerding fra SF, er faktisk enig i, at hendes ministeriums frist for ophør af muslingeskrab i 2034 er for langt ude i fremtiden.

• Det er min ambition, at det her går markant hurtigere.

Hun har allerede opsagt muslingefiskernes fiskerettigheder, men reglen er, at de har otte års opsigelsesvarsel, siger hun og medgiver, at det er lang tid.

• Jeg går i gang med at finde ud af, hvordan det her kan gå markant hurtigere, for vi kan selvfølgelig ikke leve med, at det tager otte år.

• Jeg vil tage en drøftelse med Folketingets partier, fordi det her skal gå meget, meget stærkere.

Der er endnu ikke fastsat en hurtigere bagkant end den, der er blevet meldt ud. Miljøministeren forventer at kaste sig over arbejdet umiddelbart efter sommerferien, siger hun.