Kun hver fjerde grøntsag er dansk: 'Det står ret kritisk til' | Penge | DR

Kun hver fjerde grøntsag er dansk: 'Det står ret kritisk til' | Penge | DR

Agurker fra Spanien side om side med gulerødder fra Italien, tomater fra Marokko og pærer fra Holland.

Sådan ser udvalget oftere og oftere ud, når du er på indkøb.

Den danske høst af frugt og grønt er nemlig støt faldende.

Over bare de seneste ti år er produktionen skrumpet med 18,5 procent, og kigger man længere tilbage, er der tale om et endnu mere markant fald.

For 60 år siden kom 92 procent af grøntsagerne i de danske butikker og over halvdelen af frugt og bær fra Danmark. I dag er det nede på henholdsvis omkring en fjerdedel og mindre end en tiendedel.

Det er en ”ret alvorlig” situation, mener Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen, en selvejende institution under Erhvervsministeriet.

• Det er simpelthen en stille og rolig afvikling af vores produktion af grønt og i særdeleshed frugt, siger hun.

Årsagerne er mange. Dels har vi fået bedre adgang til et globalt marked med bananer, ananas, appelsiner og lignende eksotiske varer, vi ikke kan dyrke på vores breddegrader.

Men der er også andre og mere lokale grunde til den lange nedtur, fortæller Judith Kyst.

• Omkostningerne er steget, og de administrative benspænd er øget. Og vi har ikke investeret i infrastruktur, siger hun og opsummerer:

• Der er så mange ting, som har gjort, at der har været en stille afvikling, som vi nærmest ikke har opdaget undervejs. Før nu, hvor det står ret kritisk til.

Mange danske landbrug har nemlig svært ved at producere til samme lave pris som de udenlandske konkurrenter. Og det reagerer kunderne på i frugt og grønt-afdelingen.

• Jeg ved ikke, hvorfor de stakkels grøntsager og frugter skal være der, hvor vi absolut skal presse prisen og kigge på den der 50 øres forskel mellem et dansk og et hollandsk blomkål, siger Judith Kyst.

Allerværst ser det ud for høsten af danske bær, som er skrumpet voldsomt ind i de senere år.

Her kaster producenterne én efter én håndklædet i ringen og river deres buske op af jorden. For eksempel er produktionen af solbær faldet med 91 procent på bare ti år.

Finn Bilberg er en af de tilbageværende solbæravlere – på deltid – med 16 hektar tæt på Skjern.

Men han har mærket, hvor svært det er at få solgt sin høst, når der er skarp konkurrence fra udlandet.

• Der bliver importeret mange bær, især fra Polen. De har ikke nær de omkostninger, som vi har heroppe, så de kan lave et kilo bær noget billigere, end vi kan, siger Finn Bilberg.

• Vi kan ikke gå længere ned i pris, end vi er nu. Så vælger jeg at stoppe i stedet for. Så hvis de kan lave dem billigere, og vil forbrugerne godt købe polske bær, så kan jeg jo ikke gøre noget ved det, konstaterer han.

Mens mange måske kan leve uden danske solbær, så er det større billede, at vores andel af hjemmedyrket frugt og grønt er blandt de laveste i Europa, pointerer Jens Nannerup, der er direktør for Gasa Odense Frugt-Grønt og bestyrelsesmedlem i Danske Gartnerier.

• Den er jo ikke så høj, som man kunne drømme om. Vi har en selvforsyningsgrad på 26 procent på grøntsager i Danmark på årsbasis. Det kunne vi sagtens se større, siger han.

Men er der ikke god fornuft i, at hvis tomaten bedst fremstilles i Spanien og agurken i Holland, så er det dem, der skal gøre det?

• Det kan man jo sige. Men vi ønsker jo også et samfund, som har en stabil fødevareforsyning og et beredskab i tilfælde af, at vi ikke bare kan importere. Fødevareforsyning er for os at se et nationalt anliggende. Det har jo nogle slagsider, hvis vi som nation ikke har vores egen produktion, siger Jens Nannerup.

Han efterlyser derfor, at der fra politisk hold kommer en national strategi, så branchen og staten sætter kursen for, at der igen bliver dyrket mere frugt og grønt i Danmark.

• Vi skal skabe nogle rammer, så man kan tjene penge på at producere frugt og grønt i Danmark og derved også kan investere i virksomhederne og ny produktionsteknologi. Det handler også om at sikre forbrugernes opbakning og præference for dansk frugt og grønt, siger Jens Nannerup.

Den nye regering har i sit politiske grundlag varslet netop en fødevarestrategi, der ved hjælp af blandt andet nulmoms og øget offentlige indkøb skal bakke op om dansk frugt og grønt. Den strategi er sat til at komme i 2027.