'Dødelige bukser' går viralt på sociale medier: Kvinder advarer hinanden mod at gå i dem | Kultur | DR

'Dødelige bukser' går viralt på sociale medier: Kvinder advarer hinanden mod at gå i dem | Kultur | DR

Umiddelbart ligner det almindelige, behagelige bukser. De sidder løst, er lange og luftige.

Men bukserne har fået et uhyggeligt tilnavn på sociale medier: "Zaras dødelige bukser".

Mange unge kvinder har lagt videoer op af, at de er faldet og kommet til skade, fordi de er snublet i de lange bukser fra tøjkæden Zara.

• De her Zara-bukser burde komme med en advarsel, skriver en bruger, der kalder sig Holly Gilmer, på TikTok. I videoen fortæller hun, at hun brækkede sit knæ efter at være faldet i bukserne.

Andre kvinder viser billeder af hudafskrabninger, og nogle lægger videoer op fra skadestuer og skriver, at de har brækket deres albuer efter at være faldet.

Videoerne har fået millioner af visninger, og ifølge køberne er problemet, at bukserne er så vidde, at de let havner under fødderne, mens man går.

Mens nogle måske kan sidde og undre sig over, hvorfor unge kvinder køber de her bukser, der er for lange, og som nogle kommer til skade af, så er det, fordi de rammer ned i en trend, der har eksisteret i flere sæsoner, fortæller stylist og kulturformidler Andrés Artiles Jerrik.

• Brede, lette bukser med ekstra længde er meget populære lige nu, og særligt om sommeren ser vi dem stylet med flade sandaler eller andre åbne sko. Derfor forstår jeg godt, hvorfor mange har købt dem, de passer ind i tidens modebillede, siger han.

Det overraskede også stylisten, at bukserne er gået så viralt.

• Normalt forbinder vi noget, der går viralt, med trends og produkter, folk gerne vil købe. Her er det det modsatte. Folk bruger sociale medier til at advare hinanden og skabe et fællesskab omkring et produkt, der simpelthen ikke fungerer, siger han.

Spørger man Else Skjold, der er lektor i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi, er bukserne et symptom på, at tøj designes til trends.

• Vi er gået fra at lave tøj, der har gode brugsegenskaber, til tøj, der er designet til trends og sæson og egentlig ikke til os. Det er jo det, der er gået galt, siger hun.

• Vi har simpelthen ødelagt det tekstile økosystem, og så får vi bukserne fra helvede, siger Else Skjold.

I kommentarsporene under kvindernes videoer kører der en debat om, hvorvidt det er køberne, der ikke har købt dem i de rigtige størrelser og bør lægge dem op, eller om der er en fejl i designet.

• De er tydeligvis for lange, og så justerer man deres længde. Det troede jeg var sund fornuft, skriver en bruger, der kalder sig Emilia Prus under en af videoerne.

Og det kunne kvinderne i princippet også godt, men det er der to udfordringer ved, peger Else Skjold på.

Det ene er, at man kan komme til at ødelægge det look, man gerne vil skabe med de lange bukser. Det andet handler om, at mange ikke ved, hvordan man lægger bukserne op selv.

• Vi har flere generationer nu, som jeg vil betragte som tekstile analfabeter. De ved ikke, hvor stoffet kommer fra. De ved ikke, hvad det er lavet af. De kan ikke bedømme, hvad et godt stykke stof er, og de kan ikke sy knapper i eller sy ting op eller ind, siger Else Skjold.

Men hele ansvaret bør ikke alene lægges over på forbrugerne, mener Andrés Artiles Jerrik.

• Selvfølgelig kan man få lagt et par bukser op, men når så mange mennesker oplever det samme problem, peger det også på, at designet måske burde have taget mere højde for, hvordan bukserne fungerer i praksis. Godt design handler ikke kun om, hvordan et produkt ser ud. Det handler også om, at det fungerer for dem, der skal bruge det, siger han.

Ifølge Else Skjold er det et generelt problem i tøjbranchen.

Virksomheder er på den ene side inde i en spiral, hvor det skal gå hurtigere og hurtigere, og der bliver produceret for meget, og på den anden side er der forbrugere, der ikke behøver - og måske heller ikke kan - sy deres tøj, fordi de bare kan købe nyt til billige priser.

• Vi skal sådan set starte helt forfra nu, siger hun.

Sidste år viste tal, at europæere i gennemsnit køber 19 kilo tøj hvert år . Dertil bliver 16 kilo af det tøj smidt ud igen og kan ende i forbrænding.

DR Nyheder har rakt ud til Zara for at få en kommentar. De er ikke vendt tilbage før deadline på artiklen.